Om mig
Uddannelse
Jeg har en 4-årig narrativ-systemisk uddannelse som psykoterapeut fra SIF – Systemisk institut for familieterapi. Samme sted har jeg også taget en 1-årig Kropsorienteret traumeuddannelse. Jeg er medlem af Dansk psykoterapeutforening.
Desuden er jeg uddannet nikotinstoprådgiver og søvnvejleder.
Erfaring
Udover en stor portion erfaring indenfor det terapeutiske felt har jeg 30 års erfaring som sygeplejerske. De seneste 7 år indenfor kommunal rehabilitering og palliation til borgere med kroniske og/eller livstruende sygdomme (individuelle samtaler og gruppeforløb). Inden da har jeg bl.a. arbejdet på hospice, med ledelse og på skadestue.
Personligt
Som privatperson kender jeg til alvorlig sygdom, både som patient og nær pårørende, og har tidligt i livet mistet vigtige relationer.